Vedtægter for FreeRiders Danmark.
§ 1 Klubben.
Stk.1 Klubbens navn er FreeRiders
Stk.2 Klubben er stiftet den 13. april 2008.
Stk.3 Klubbens adresse er Bakkegårdsvej 1 3330 Gørløse
Stk.4 Foreningen tegnes af formanden samt 2 medlemmer af bestyrelsen. Ved formandens fravær, tegnes foreningen af 4 bestyrelsesmedlemmer i forening.
§ 2 Klubbens formål.
Stk.1 Det er FR's formål at skabe rammer for, og udvikle, socialt samvær, kammeratskab og aktiviteter for dens medlemmer. FR henvender sig til dem der ønsker et aktivt klub liv og har interesse for motorcykler. Det er klubbens pligt at skabe rammerne, og medlemmernes pligt at udfylde dem.
§ 3 Medlemmer.
Stk.1 Som fuldgyldigt medlem kan optages ejere/brugere af en motorcykel.
Stk.2 Der er en prøvetid på tre måneder for optagelse af fuldgyldige medlemmer, som kan forlænges hvis bestyrelsen ønsker det.
Stk.3 Ved optagelse af nye prøvemedlemmer er det bestyrelsens pligt at sikre at det kommende medlem har fuld indsigt i klubbens formål og vedtægter.
Stk.4 Optagelse som prøvemedlem kan alene ske på opfordring fra bestyrelsen.
Stk.5 Endelig godkendelse som fuldgyldigt medlem forudsætter et flertal i bestyrelsen. Medlemmernes tilkendegivelser overfor bestyrelsen vil have indflydelse på om et prøvemedlem kan godkendes som fuldgyldigt medlem.
Stk.6 Som støttemedlemmer kan optages passagerer samt andre. Bestyrelsen kan optage støttemedlemmer med Mc hvis de der er indlysende grunde for at vedkommende ikke vil/kan bruge klubben i fuld udstrækning, det være sig lang afstand til klubben det være sig familiemedlem med Mc uden det store ønske/ mulighed for bruge klubben, eller anden grund. Støttemedlemmer optages på opfordring af bestyrelsen og forudsætter et flertal i bestyrelsen Ligeledes kan bestyrelsen ændre et støttemedlems status hvis der sker ændringer i medlemmets forbrug af klubben Passager/Støttemedlemskab kan kun opnås uden stemmeret.
Stk.7 Udmeldelse kan ske med udgangen af et kvartal. Et udmeldt medlem har ikke krav på indbetalt kontingent eller på Free Riders øvrige midler.
§ 4 Generalforsamlingen.
Stk.1 Stemmeret på generalforsamlingen opnås efter godkendelse som fuldgyldigt medlem.
Stk.2 Der indkaldes skriftlig til generalforsamlingen indeholdende en dagsorden mindst 4 uger før afholdelsen. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. To uger før generalforsamlingen udsendes indkomne forslag.
Stk.3 Alle beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer.
Stk.4 Afstemning kan ske ved skriftlig personlig fuldmagt, som kan godkendes af dirigenten. Fuldmagten skal være dateret og tilstillet den person, der skal gøre brug af den. Et medlem må på generalforsamlingen maksimalt repræsentere 1 fuldmagt.
Stk.5 Beslutning om foreningens ophævelse kræver ¾ af samtlige medlemmers samtykke. I tilfælde af klubbens opløsning fordeles en evt. egenkapital til klubbens medlemmer.
Stk.6 Vedtægtsændringer kan ske på generalforsamlingen med et stemmeflertal på 2/3 af af de fremmødte på ekstraordinært generalforsamling kan det ske ved simpelt stemmeflertal
§ 5 Ekstraordinær generalforsamling.
Stk.1 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes hvis et flertal i bestyrelsen ønsker det eller hvis ¼ af medlemmerne overfor bestyrelsen skriftlig forlanger det. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes skriftligt med mindst 1 uges varsel. Af indkaldelsen skal fremgå dagsordenen.
§ 6 Klubbens ledelse.
Stk.1 Klubben ledes af en bestyrelse bestående af 5 fuldgyldige medlemmer, som vælges på generalforsamlingen. Der vælges ligeledes en suppleant.
Stk. 2 Bestyrelsen vælges for en periode på 2 år. Formand samt 2 bestyrelsesmedlem vælges første gang for et år, derefter hvert andet år
Stk.3 Bestyrelsen konstituerer sig selv ved, næstformand, sekretær og kasserer.
Stk.4 Formanden vælges på generalforsamlingen.
Stk.5 Revisor vælges for en periode på 2 år.
Stk.6 Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst formand samt 2 medlemmer er til stede.
Stk.7 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, hvis forhold og adfærd har vist sig at være uforenelig med Klubbens ånd og formål. Eksklusion af et medlem fordrer fuld enighed i bestyrelsen. Såfremt en sådan enighed ikke kan opnås, kan et flertal af bestyrelsen forelægge spørgsmålet for medlemmerne på en ekstraordinær generalforsamling
§ 7 Økonomi.
Stk.1 Medlemskontingent fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen kan hæve kontingentet hvis dette er nødvendigt for at betale de faste driftsudgifter, dog med max 20 %.
Stk.2 Kontingentet forfalder til betaling den 1. Januar. 1. April. 1. Juli. 1. oktober
Stk.3 Vinteropbevaring forfalder til betaling 1. november
Stk.4 Klubbens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.
Stk.5 Klubbens kasserer fører løbende regnskab med klubbens økonomi og fremlægger økonomioversigt på hvert bestyrelsesmøde.
Stk.6 Regnskabet skal være udfærdiget og klar til revidering hurtigst muligt dog senest 31. januar i det Følgende regnskabsår.
Stk.7 Revisor skal revidere klubbens regnskab og skal have uhindret adgang til klubbens regnskabsmateriale. Regnskabet skal være revideret, kommenteret og fremsendt til formanden senest den 15. februar i det kommende regnskabsår
Vedtaget på generalforsamlingen den 13. april 2008.